Prøv om i kan finde billedet, som dette er et lille udsnit af.
Om eftermiddagen skal vi op i Duomoen og evt. i Campanile samt ind og se Dåbskapellet..
Botticelli "Primavera" 1477-1482 (gruppe 3)
Perspektivtegninger kom til i Renæssancen i Middelalderen
malede man uden perspektiv i billedernem Men da tingene i virkeligheden ikke er
flade, virkede billederne ofte uvirkeligt. Med perspektivtegninger forsøger
man, at tegne det som øjet ser i virkeligheden. Giotto Bordoni var den første
maler der i Italien, malede et billede med perspektiv. I starten malede man
efter øjemål, men Brunelleschi var den første der begyndte at bruge værktøj til
at kunne male med perspektiv. Han malede i dåbskapellet, hvor han borede et hul
i billedet, herefter holdt han en spejl op foran, dermed kunne han se hvordan
billedet ville se ud i sidste ende, når man stod og så på det. For at kunne tegne i perspektiv, skal man finde det gyldne
snit, have en horisontlinje og et forsvindingspunkt.
Det gyldne snit
Det gyldne snit er der, hvor der
ofte bliver placeret vigtige figurer eller symboler i enten et af de fire
kommende skæringspunkter eller i midten. Det gyldne snit beregnes ved at tage sidelængden/(5/8) eller finde 62,5% af sidelængden, som gøres i
begge ender af billedet. I dette tilfælde er sidelængderne henholdsvis 10,04 og
15,31. Her fås det gyldne snit, som er demonstreret med de lyserøde streger på
overstående billede. Her ses Jomfru Marias mave, hvor hun er gravid. Hele
maleriet er et billede på frugtbarhed, og derfor denne graviditet, hvor Jesus
ligger i maven.
Forsvindingspunkt
Alle linjer i et billede bevæger sig mod et forsvindingspunkt. Dette
forsvinding ligger altid på horisontlinjen. En perspektivtegning kan have ét
elle to forsvindingspunkter.
På billedet har vi markret forsvindingslinjerne med gult, disse to linjer
rammer hinanden i et punkt, dette er forsvindingspunktet. På billedet ses det
at forsvindingspunktet er midt i en dames hoved, vi har tolket damen til at
være Jomfru Marie. Dette har vi tolket ud fra at man på det tidspunkt billedet
er malet på, ofte havde noget religiøst ind over billederne.
Horisontlinje
Øjet/kameraet er altid placeret ud for horisontlinjen. Horisontlinjen er altid der hvor linjerne ser vandrette ud. På billedet ovenover er det den linje som har farven turkis. På billede ses det også at det følger en vandret linje, da linjen er lige nedeunder trækronerne, og dermed danner en vandret linje på billedet.
Museums analyse
Uffizi museet:
Navnet Uffizi betyder ”kontor”, og var oprindeligt hvad bygningen blev brugt til. Det
var et kontor for den rige bankmand Hertug Cosimo 1. af Medici familien. Bygningen blev finansieret af Hertug Cosimo 1. og selve udstilling viser især Medici-familiens kunstskatte. Museet var indtil år 1743 privatejet af Medici familien, men da den sidste enke af Medici familien, Enke Anna Maria de’Medici indså at hun ikke kunne få børn og derved ikke kunne forsætte Medici familien, donerede hun hele museet til Firenze. Folk var i starten af 90’erne i tvivl om de kostbare malerier var i sikre hænder, da en bilbombe i år 1993 eksploderede og ødelagde en del af paladset samt en række billeder. Museumet bruger ikke nogle ”støttemidler” til at fremvise billeder og statuerne, de er bare vist som de er og der er ingen film eller interaktive medier. Udstillingsprincippet i Uffizi museet er det æstetiske, da der kun er nogle korte tekster ved nogle af billederne der beskriver hvem der har lavet billedet, og der er ingen fastlagt rute, man kan gå lidt som man har lyst til. Selve museet har malerier helt tilbage fra det 13. århundrede fra de toskanske malere til de hollandske malerier fra 17. tallet. Selve museet har dog stor indflydelse af renæssancen da der er mange billeder der er malet med perspektivtegning, hvilket var meget populært under renæssancen, for eksempel på nogle af malerierne var der en skulptur ved siden af som maleren havde lavet først af maleriet for derefter at kunne tegne det ”3 dimensionalt”. Man kan godt argumentere for det er et errindringsted da det viser Medici familiens ”våbenskjold” mange steder, ligesom mange af de andre bygninger som er blevet bygget af Medici familien. Museet erindrer om den rigdom, magt og om den storhed Medici familien havde, da mange af rummene er udsmykket med guld og ædelsten. Det glemmes lidt Piero de’Medici som ses lidt som en ”skamplet” på Medici stamtræet. Han endte med at miste store dele af Medici familiens formue.
Gallelei museet:
Gallelei museet er en samling af videnskabelige apparater der er blevet samlet over mere end 500 år. Det er apparater samlet både af Medici familien of Lorraine familien. Udstilling var oprindeligt lagt i Palazzo Vecchio hvor det blev lavet i 1562, hvor der blev flyttet til Ufizzi museet i år 1600, hvor det lå i 57 år ind til det igen blev rykket til der hvor det er den dag i dag. Udstillingen har meget fokus på Gallelei Galileo og han eksperimenter, men der er også mange andre videnskabsmænds apparater. Museets udstillingsprincip er en blanding mellem det æstetiske og det affektive, vi ser det er det æstetiske da mange af apparaterne bare er vist frem som de er, uden nogen lang tekst. Men når man går ned i kælderen bliver museets udstillingsprincip meget mere affektivt, da der er en masse kopier af apparater som videnskabsmændene selv brugte på det tidspunkt. Musset kan godt argumenteres for at være et errindringsted for Gallelei Galileo museet viser alle hans store opdagelser gennem hans livstid. Alle apparaterne er fra videnskabsmændene fra renæssancen. Der er meget fokus på de store videnskabelige opdagelser der blev gjort under renæssancen og samfundet og kirkens forsøg på at tilbageholde videnskab bliver forsøgt glemt, da videnskab der modsagde kirkens tro på det tidspunkt var lidt tabu.
Erindringssted
Firenzes betydning var betydelig under renæssancen. Vi har lavet en skitse af et springvand, der skal være et symbol på Firenzes storhed under renæssancen. Dette springvand skal udgøre et erindringssted på Rådhuspladsen, da det er meget centralt. På billedet ses en figur, hvor benene er inspireret af Den Vitruvianske Mand, da han var et symbol på den nye opfattelse af mennesket, altså at det var mekanisk men med kraft og styrke. På figurens ene hånd udmunder springvandet og skal forestille penge, der fosser ud i store mængder, da Firenze ansås som en rigmands by. I den anden hånd ses en vægt, hvor der er kunst på den ene side og videnskab på den anden, hvilket er et symbol på, at de to ting vægtede lige meget under denne periode. Disse ting var relevante under renæssancen, og derfor valgte vi det centrale sted at placere springvandet.
Leonardo Da Vinci - Bebudelsen (Gruppe 1)
Vi besøgte torsdag d. 10 marts Uffizi-museet, hvor vi så billedet Bebudelsen, som er tegnet af Leonardo Da Vinci. Billedet blev malet i 1472-1475 som var i renæssancen. Renæssancen ses som en periode der så tilbage på oldtidens Grækenland, hvor man brugte samme tankegang og idealer fra den tid. I dette ses også tydeligt at Renæssance betyder genfødsel og man ville ’genføde’ de idéer som blev fundet i oldtidens Grækenland, dog blev det ikke ført videre i det det gik imod den religiøse tankegang, men i renæssancen tog man disse idéer til sig og derved blev kirkemagten svækket, især i det nordlige Italien specielt Firenze havde kirken mistet meget af magten som nu lå hos adelen samt en ny opstået middelklasse, handelsfolkene. Der var i Firenze kommet en ny samfundsklasse, som gjorde at økonomien i byen havde givet overskud. Dette første til at borgerne i Firenze, med en god finansiering begyndte at finde nye måder at bruge deres fritid på som tog stor vægt i uddannelse og gerne indenfor naturvidenskaben i det, den nye tankegang var indført og det var nu muligt at se verdensbilledet på en ny måde, hvor solen nu er i centrum. Det blev også meget vigtigt med luksus bestående af udsmykning af bygninger og statuer for at vise at man havde magt og penge. Det blev især også udtrykt i mange former af kunst blandt andet billedkunst, litteratur og skulpturkunst som tidligere græske oldtid, som blev en stor attraktion i renæssancen i Firenze.
Perspektivtegning af en genstand er en naturtro todimensional afbildning af et tredimensional genstand. Ved dette menes at tegningen ligner genstanden fuldstændig, på samme måde som et fotografi. Reglerne for perspektivtegningen blev opdaget i renæssancen af den florentinske arkitekt Filippo Brunelleschi i ca. 1420. Brunelleschi malede et billede af dåbskapellet og kirkepladsen set fra domkirkens vest portal. For at lave dette billede borede han et lille hul i billedet og holdte et spejl op foran. Han kunne via spejlet se det billede, som man ville have set hvis man befandt sig ved vest portalen. Det var vha. hans overbevisende demonstration af principperne, at Masaccio fik lavet de første vellykkede perspektivbilleder. Her fik han malet vægbilledet Treenigheden fra ca. 1427. Billedet gav en illusion af at kigge ind i kapellet.
Beregninger af billedet Bebudelsen
Det gyldne snit:
Det gyldne snit kan findes ved, at man først måler længden af billedet og derefter bredden af billedet. Man ved at få det gyldne snit gælder det, at det ene punkt skal lægge 62% inde af længden på billedet. Når man beregner hvor langt ind på billedet man skal, divideres længden af billedet med 100 og ganges med de 62 procent.
Det vil sige, at man fra venstre hjørne måler 4,96 ind, og fra modsatte hjørne måles der også 4,96 ind. Dette er punkterne for det gyldne snit i længden.
Det vil sige at man fra venstre hjørne øverst måler 2,24 ned i billedet, og fra venstre hjørne nederst måles der 2,24 op i billedet. De rette linjer i billedet kan nu tegnes, og det gyldne snit kan ses.
Forsvindingspunktet:
Forsvindingspunktet findes ved, at man finder nogle steder på billedet, hvor man kan lægge nogle streger, der vil lægge parallelt med dem i billedet (de blå streger på billedet). Når man har fundet de parallelle linjer i billedet, kan forsvindingspunktet også findes. Forsvindingspunktet vil lægge i det punkt, hvor de to linjer, som går parallelt med noget i billedet skærer hinanden, det vil i dette tilfælde være punktet P.
Horisontlinjen:
Når forsvindingspunktet er blevet fundet kan horisontlinjen hurtigt findes. Horisontlinjen er nemlig en ret linje, som går vandret gennem forsvindingspunktet P. På billedet er det den grønne linje.
Distancepunkter:
Når horisontlinjen er fundet, kan distancepunkterne også findes. Distancepunkterne findes ved at finde et objekt i billedet, som har to parallelle linjer. I dette tilfælde vil objektet være det lille bord Jomfru Maria sidder ved. Der sættes et punkt i hvert hjørne af bordpladen, hvor at der så sættes en linje diagonalt igennem begge veje. Disse to linjer vil skærer med horisontlinjen, og i skæringspunkterne sættes der et punkt. Der måles fra det ene punkt og ind til forsvindingspunktet, og fra forsvindingspunktet og ud til det andet punkt. Gennemsnittet af de to længder tages, da der ikke er lige langt fra det ene punkt til forsvindingspunktet og fra det andet punkt og til forsvindingspunktet. Når gennemsnittet er beregnet divideres det med vores billedes længde (8 i vores tilfælde) og ganges med 100.
Det vil sige, at for at man får set det rigtige perspektiv i billedet, skal man stå lidt over halvdelen af billedets brede væk fra billedet.
Komparativ analyse af museer
Analyse af Galilei-museet:
Billedet er tegnet af Leonardo Da Vinci og hedder Bebudelsen
Galileo museet er et videnskabeligt museum, som blev grundlagt i 1927, men som først åbnede for offentligheden i 1930. Efter at have været åbnet i 36 år fandt en oversvømmelse sted, som ødelagde mange ting her bl.a. dele af Galilei museet. Udstillinger og instrumenter fra dengang blev beskadiget, men blev hurtigt lavet igen. Da tingene som havde taget skade var blev rekonstrueret genåbnede museet igen for offentligheden. Igennem museets tid er det blevet udvidet, og samtidig også blevet mere populært. Populariteten steg meget, da de startede aktiviteter og udstillinger op. I samme periode foretog man også store investeringer i information- og kommunikationsteknologi. Efter mange år blev museet lukket ned i 2008, da det skulle renoveres. I sommeren 2010 blev museet genindviet med nye lokaler og indhold. Museet er et af de største naturvidenskabelige museer og udstiller af samlinger fra Medicifamiliens videnskabelige instrumenter fra renæssancen. Kigger man på arkitekturen af museet, så kan museet også opfattes som et erindringssted, da stedet indeholder mange af de ting, som netop Galileo brugte til at bekræfte hans teorier. Museet indeholder små tavler med information omkring museet, også informationer om hver enkelte udstilling. Samtidig er der også nogle tv-skærme som er opsat forskellige steder på museet, som understøtter udstillinger, og som også fortæller visuelt hvordan man har kunne bruge den valgte udstilling. Dette kan også formidles som det didaktiske princip, som netop omhandler det at tale til høre- og synssansen, og samtidig formidler viden gennem dette princip. Når man besøger museet får man et godt indblik i, hvilke redskaber Galileo brugte til at bekræfte sine teorier, i forhold til når man bare læser om det hjemme fra.
Analyse af Uffizi-museet:
Uffizi museet er et af de mest berømte museer i verden. Museet indeholder unikke kunstværker og mesterværker, som primært blev lavet i renæssancen og efterladt af Medici familien. Mange af malerierne fra museet er tegnet af store kunstner, som Botticelli, Michelangelo, Leonardo Da Vinci og Raffaello. I 1560 bestilte et medlem af Medici familien (Cosimo) den enorme bygning som i dag bliver brugt som museet. Cosimo bestilte designeren Giogio Vasari til at designe bygningen. I 1581 begyndte man så småt at lave små udstillinger i bygningen, men disse var dog private. I 1743 testementerede en fra den sidste Medici familie, at alt kunsten skulle forblive i Firenze/Toscana. Samtidig erklærede hun også, at udstillingerne skulle være en offentlig attraktion, så alle kunne se kunsten tilbage fra renæssancen. 16 år efter familiemedlemmets død blev museet gjort offentligt, og er siden hen vokset til at være et af de mest berømte museer i verden. Museet kan samtidig også bruges som et erindringssted, da museet indeholder en masse malerier som er blevet lavet af en masse berømte kunstnere. Disse kunstnere kan vi huske ved hjælp af deres værker som vi netop kan se på Uffizimuseet. Det der erindres er kunstnerne og deres kunstværker, og det vi måske lidt glemmer er Medici familien som faktisk var med til at opføre og starte museet. Museet kan formidles til det affektive princip, som taler til alle sanser og følelser. Museumsgæsten skal tage stilling til om det er etisk eller moralsk, og dette kan ofte udtrykkes igennem et billede, ligesom følelser også kan udtrykkes gennem et billede. Samt kan lyd og lys også være med som et virkemiddel til malerier, da de også spiller en stor indflydelse på opfattelsen som turisterne får når de besøger museet.
Komparativ analyse:
Sammenligner man de to museer, så kan det ses efter de to analyser, at Medici familie har spillet en stor rolle ved både Uffizi-museet og Galilei-museet. De to museer indeholder begge værker som er opfundet/lavet i renæssancen. Geografisk set er museerne begge placeret i det centrale Firenze, og er begge store turistattraktioner. Begge museer har over 1.000.000 besøgende om året. Museerne er begge offentlige og nogle af de største og mest berømte i verden. Udstillingerne på begge museer er alle sammen blevet påvirket på den ene eller den anden måde af Medici familien. Begge museer taler også til folk, som er interesseret i udstillinger fra renæssancen.
Erindringssted
Adresse: Via dei Servi 66R, 40122 Firenze Italien
Erindringsstedets materiale lag:
Vores monument er et springvand, hvor selve figuren vil være englen Gabriel, hvilket henviser til Leonardo Da Vincis perspektivtegning Bebudelsen. Derudover vil Gabriel holde en vægt, hvor en pensel og videnskabsmærket vil være.
Erindringsstedets symbolske lag:
Monumentet af englen Gabriel, som fremgår på Leonardos perspektivtegning, henviser tilbage til selve perspektivtegningerne og processen i det, da han var i blandt en af de første til at lave nogle overbevisende tegninger/malerier. Foruden henvisningerne til perspektivtegningerne, var Leonardo også videnskabsmand. Han var et af renæssancen største genier. Leonardo var både opfinder, kunstner, ingeniør, skulptør, arkitekt, samt beskæftigede han sig med geometri, anatomi, fysik osv. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar