Tirsdag 8/3: Intro. til centrum og fokus på Galileo

Introduktion til Firenze centrum. Fokus på Galileo arbejde og besøg i San Marco klostret.

Vi har i dag været på Galilei museet hvor vi var har set på galieis faldrende, det brachistone problem og det taustistrone problem

Galileis faldrende
Faldrenden er en lang sliske der står i ca. 30 graders vinkel. Selve slisken er en kurve, så evt. en lille metalkugle kan løbe i slisken uden at blive afsporet. Nede for enden af slisken er der en stopklods, så metalkuglen vil blive i slisken og ikke falde ud, når den når bunden.

På faldrenden er der sat 5 klokker der vil ringe når kuglen passere under klokken. Klokkerne er sat henover selve sliske. Klokkerne er sat i en afstand der svare til afstandskvadratloven, hvilket vil sige følgende.

Dette er et princip: Kuglen starter med at bevæge sig i toppen af slisken. På 1 sekunder når den til første klokke, der er placeret 1 cm nede af slisken. Efter 2 sekunder når den 2x2 cm ned af slisken fra start positionen, altså 4 cm. Efter 3 sekunder når den 3x3 cm fra start, altså 9 cm. Man tager altså sekunderne der går og opløfter dem i 2, altså kvadrat, deraf afstandskvadratloven.

Det Galilei fandt ud af var, at hvis afstanden mellem klokkerne fulgte afstandskvadratloven, ville der gå lige lang tid mellem klokkerne ringede. Kigger vi igen på princippet, kan vi se tiden der gik mellem klokkerne ringede var 1 sekund, selvom afstanden blev større og større.

Vi ved at der er mindst to kræfter der virker på dem. Tyngdekraften og normalkraften. Disse to udligner hinanden og dem kan man derfor se bort fra. Desuden virker den resulterende kraft, som trækker legemet ned at slisken. Vi ser her bort fra vindmodstanden og gnidningsmodstanden

Vinklen som slisken har kalder vi alfa

Man kan beregne sinus til alfa ved at dividere den resulterende kraft med tyngdekraften som påvirker legemet.

derfor må den resulterende kraft også være:

accelerationen er givet som:

Fald renden med klokker, hvordan er den konstrueret, hvordan undersøgte man det. Hvilke kræfter påvirkede den.

Brachistochrone problem og det Tautochrone problem

Brachistochrone problem er et en definition af den korteste faldtid et legeme kan have. Et ret linje fra et punkt til det andet er den korteste faldvej, mens Brachistochrone problem viser den bane legemet får således at den korteste faldtid. Brachistones undersøgelser vidste at den korteste faldtid og den største hastighed var givet ved en cyklid.

En cyklid er en kurve skabt ud fra en rullende cirkel hvis man tager et punkt på cirklen når den rotere. Cykliden starter når punktet er nede ved jorden. Man kan tegne en streg ved punktet hvor cykliden skal starte så den ved udgangsposition har en vinkelret streg med en flade overflade. Cykliden er slut når punktet på cirklen igen er rammer jorden.  

Hvis man spejlvender denne kurve får man den hurtigste vej et legeme kan bevæge sig.

Det er også karakteriseret ved en cyklid at faldtiden til midten vil være den samme lige meget hvor på cykliden man slipper legemet, hvis det er det samme legeme. Også kendt som det Tautochrone problem.

Sammenligning af museer

1.     Museo Galileo:

Tilblivelse og organisation

Det startede som et videnskabeligt museum i 1927, blev lavet om i 1929 og igen i slutningen af 2. Verdenskrig i 1944-45 samt oversvømmelsen i 1966. I dag er navnet ændret til ”Museo Galileo”.

Arkitektur

Det er en bygning fra det 11. Århundrede, hvilket gør det til et historisk erindringssted.
Der var både interaktive skærme, hvor man kunne prøve de forskellige teorier i virkeligheden, og der var forsøg hvor man selv kunne agere.

Museumstype

Det er helt klart primært et didaktisk museum. Effekten det giver er, at man lever sig mere ind i det samtidig med at man rent faktisk kan prøve det som man hører/læser om. Man husker det meget bedre.

Udstillingens opbygning og genstande

Museet fremstiller naturvidenskabelige værktøjer samt eksperimenter fra fortidens store videnskabsmænd. Det var delt op tematisk, så forskellige instrumenter/forsøg af samme typer var samme steder.
Genstandende illustrerer hvordan tidens videnskabsmænd påvirkede videnskaben ved hjælp af deres opfindelser.

Fokus må være på den store historie, idét udstillingens genstand, samt mændene bag, har haft stor indflydelse på verden og viden som den ser ud i dag.
Det ikke til og sige hvor vidt udstillingen blot illustrerer italienske videnskabsmænd eller også internationale videnskabsmænd, da mange af genstandenes bagmænd var ukendte.

Erindring og glemsel

Der er helt klart fokus på at huske fortidens store videnskabelige tænkere og i sær Galileo, da museet er opkaldt efter ham samt han har en etage for sig selv. Museet har sat Galileo så meget i fokus i forhold til kikkerten, at man ikke ser hvem der egentlig opfandt kikkerten, hvilket godt kunne få en til at ende ud med den forkerte tanke, at Galileo var opfinder af kikkerten.

2.     Uffizimuseet:

Tilblivelse og organisation

Uffici betyder kontorer og bygningen blev bygget og finansieret af Medicierne i 1560 bygningen blev brugt som administrative kontorer, mens den også blev brugt som dække for at medicierne kunne bygge en gangbro fra deres hus til rådhuset. Friends of Florence finansiere restorationen af af museet efter bombningen i 1993.

Arkitektur

Uffizi museet blev bygget i 1560 af medicierne som kontor bygninger. Selve bygning fungere som et erindringssted for medicierne kontorbygninger i renæssancen. Bygningen blev bygget til at afholde bureaukratiske møder, men i dag indeholder det kunstværker. Bygningen blev sammenkædet med rådhuset og medicierne hus

Museums type

Uffizimuseet benyttede ikke nogen virtuelle virkemidler. Museet var en ren og klassiske kunstudstilling, tematiske opbygget. Museet er altså et æstetiske museum.

Udstillings opbygning og genstande

Udstillingen er udelukkende klassisk kunst. Der blev kun udstillet skulpturer og billeder. Rummene var forskelligt opbygget, nogle rum indeholdte billeder fra samme tema, men fra forskellige kunsterne, mens andre rum kun indeholdte billeder fra f. eks Michelangelo.

Erindring og glemsel

Man forsøgte at tegne det her billede af medicierne som den her store og stærke familie. Man lagde ikke vægt på at de var meget dominerende i familie og at de nærmest var mafia lignede familie. De kunne ikke engang gå på gaden i fred og måtte derfor bygge en gang fra deres hus til uffizierne til rådhuset.

Nicolai, Mark og Tore