Perspektivtegning - Bebudelsen

Vi besøgte torsdag d. 10 marts Uffizi-museet, hvor vi så billedet Bebudelsen, som er tegnet af Leonardo Da Vinci. Billedet blev malet i 1472-1475 som var i renæssancen. Renæssancen ses som en periode der så tilbage på oldtidens Grækenland, hvor man brugte samme tankegang og idealer fra den tid. I dette ses også tydeligt at Renæssance betyder genfødsel og man ville ’genføde’ de idéer som blev fundet i oldtidens  Grækenland, dog blev det ikke ført videre i det det gik imod den religiøse tankegang, men i renæssancen tog man disse idéer til sig og derved blev kirkemagten svækket, især i det nordlige Italien specielt Firenze havde kirken mistet meget af magten som nu lå hos adelen samt en ny opstået middelklasse, handelsfolkene. Der var i Firenze kommet en ny samfundsklasse, som gjorde at økonomien i byen havde givet overskud. Dette første til at borgerne i Firenze, med en god finansiering begyndte at finde nye måder at bruge deres fritid på som tog stor vægt i uddannelse og gerne indenfor naturvidenskaben i det, den nye tankegang var indført og det var nu muligt at se verdensbilledet på en ny måde, hvor solen nu er i centrum. Det blev også meget vigtigt med luksus bestående af udsmykning af bygninger og statuer for at vise at man havde magt og penge. Det blev især også udtrykt i mange former af kunst blandt andet billedkunst, litteratur og  skulpturkunst som tidligere græske oldtid, som blev en stor attraktion i renæssancen i Firenze.

Perspektivtegning af en genstand er en naturtro todimensional afbildning af et tredimensional genstand. Ved dette menes at tegningen ligner genstanden fuldstændig, på samme måde som et fotografi. Reglerne for perspektivtegningen blev opdaget i renæssancen af den florentinske arkitekt Filippo Brunelleschi i ca. 1420. Brunelleschi malede et billede af dåbskapellet og kirkepladsen set fra domkirkens vest portal. For at lave dette billede borede han et lille hul i billedet og holdte et spejl op foran. Han kunne via spejlet se det billede, som man ville have set hvis man befandt sig ved vest portalen. Det var vha. hans overbevisende demonstration af principperne, at Masaccio fik lavet de første vellykkede perspektivbilleder. Her fik han malet vægbilledet Treenigheden fra ca. 1427. Billedet gav en illusion af at kigge ind i kapellet.

Reglerne for perspektivtegning blev først nedskrevet i ca. 1435 af den italienske arkitekt Leon Batista Alberti. Senere gav Leonardo da Vinci overbevisende perspektivtegninger. Senere kom et andet regelsæt, som man også begyndte at bruge. Dette var det gyldne snit, som menes at stamme helt tilbage fra den græske oldtid. Det var den græske filosof Eudoxos, som vha. de forbipasserende som han bad om at sætte et mærke på en stok, fandt ud af hvor langt inde på stokken det gyldne snit lå. Ud fra mærkerne fandt han ud af, at det lå 38% inde på stokkens længde. Dette blev efterfølgende brugt ved billeder.

Beregninger af billedet Bebudelsen

Det gyldne snit:

Det gyldne snit kan findes ved, at man først måler længden af billedet og derefter bredden af billedet. Man ved at få det gyldne snit gælder det, at det ene punkt skal lægge 62% inde af længden på billedet. Når man beregner hvor langt ind på billedet man skal, divideres længden af billedet med 100 og ganges med de 62 procent.

For vores billede gælder det:

Længden af billedet = 8, bredden af billedet = 3,61.

Det gyldne snits punkter på længden af billedet:

Det vil sige, at man fra venstre hjørne måler 4,96 ind, og fra modsatte hjørne måles der også 4,96 ind. Dette er punkterne for det gyldne snit i længden.

Det gyldne snits punkter på bredden af billedet:

Det vil sige at man fra venstre hjørne øverst måler 2,24 ned i billedet, og fra venstre hjørne nederst måles der 2,24 op i billedet. De rette linjer i billedet kan nu tegnes, og det gyldne snit kan ses.

Forsvindingspunktet:

Forsvindingspunktet findes ved, at man finder nogle steder på billedet, hvor man kan lægge nogle streger, der vil lægge parallelt med dem i billedet (de blå streger på billedet). Når man har fundet de parallelle linjer i billedet, kan forsvindingspunktet også findes. Forsvindingspunktet vil lægge i det punkt, hvor de to linjer, som går parallelt med noget i billedet skærer hinanden, det vil i dette tilfælde være punktet P.

Horisontlinjen:

Når forsvindingspunktet er blevet fundet kan horisontlinjen hurtigt findes. Horisontlinjen er nemlig en ret linje, som går vandret gennem forsvindingspunktet P. På billedet er det den grønne linje.

Distancepunkter:

Når horisontlinjen er fundet, kan distancepunkterne også findes. Distancepunkterne findes ved at finde et objekt i billedet, som har to parallelle linjer. I dette tilfælde vil objektet være det lille bord Jomfru Maria sidder ved. Der sættes et punkt i hvert hjørne af bordpladen, hvor at der så sættes en linje diagonalt igennem begge veje. Disse to linjer vil skærer med horisontlinjen, og i skæringspunkterne sættes der et punkt. Der måles fra det ene punkt og ind til forsvindingspunktet, og fra forsvindingspunktet og ud til det andet punkt. Gennemsnittet af de to længder tages, da der ikke er lige langt fra det ene punkt til forsvindingspunktet og fra det andet punkt og til forsvindingspunktet. Når gennemsnittet er beregnet divideres det med vores billedes længde (8 i vores tilfælde) og ganges med 100.

Det vil sige, at for at man får set det rigtige perspektiv i billedet, skal man stå lidt over halvdelen af billedets brede væk fra billedet.

Billedet er tegnet af Leonardo Da Vinci og hedder Bebudelsen

Komparativ analyse af museer

Analyse af Galilei-museet:

Galileo museet er et videnskabeligt museum, som blev grundlagt i 1927, men som først åbnede for offentligheden i 1930. Efter at have været åbnet i 36 år fandt en oversvømmelse sted, som ødelagde mange ting her bl.a. dele af Galilei museet. Udstillinger og instrumenter fra dengang blev beskadiget, men blev hurtigt lavet igen. Da tingene som havde taget skade var blev rekonstrueret genåbnede museet igen for offentligheden. Igennem museets tid er det blevet udvidet, og samtidig også blevet mere populært. Populariteten steg meget, da de startede aktiviteter og udstillinger op. I samme periode foretog man også store investeringer i information- og kommunikationsteknologi. Efter mange år blev museet lukket ned i 2008, da det skulle renoveres. I sommeren 2010 blev museet genindviet med nye lokaler og indhold. Museet er et af de største naturvidenskabelige museer og udstiller af samlinger fra Medicifamiliens videnskabelige instrumenter fra renæssancen. Kigger man på arkitekturen af museet, så kan museet også opfattes som et erindringssted, da stedet indeholder mange af de ting, som netop Galileo brugte til at bekræfte hans teorier. Museet indeholder små tavler med information omkring museet, også informationer om hver enkelte udstilling. Samtidig er der også nogle tv-skærme som er opsat forskellige steder på museet, som understøtter udstillinger, og som også fortæller visuelt hvordan man har kunne bruge den valgte udstilling. Dette kan også formidles som det didaktiske princip, som netop omhandler det at tale til høre- og synssansen, og samtidig formidler viden gennem dette princip. Når man besøger museet får man et godt indblik i, hvilke redskaber Galileo brugte til at bekræfte sine teorier, i forhold til når man bare læser om det hjemme fra.

Analyse af Uffizi-museet:

Uffizi museet er et af de mest berømte museer i verden. Museet indeholder unikke kunstværker og mesterværker, som primært blev lavet i renæssancen og efterladt af Medici familien. Mange af malerierne fra museet er tegnet af store kunstner, som Botticelli, Michelangelo, Leonardo Da Vinci og Raffaello. I 1560 bestilte et medlem af Medici familien (Cosimo) den enorme bygning som i dag bliver brugt som museet. Cosimo bestilte designeren Giogio Vasari til at designe bygningen. I 1581 begyndte man så småt at lave små udstillinger i bygningen, men disse var dog private. I 1743 testementerede en fra den sidste Medici familie, at alt kunsten skulle forblive i Firenze/Toscana. Samtidig erklærede hun også, at udstillingerne skulle være en offentlig attraktion, så alle kunne se kunsten tilbage fra renæssancen. 16 år efter familiemedlemmets død blev museet gjort offentligt, og er siden hen vokset til at være et af de mest berømte museer i verden. Museet kan samtidig også bruges som et erindringssted, da museet indeholder en masse malerier som er blevet lavet af en masse berømte kunstnere. Disse kunstnere kan vi huske ved hjælp af deres værker som vi netop kan se på Uffizimuseet. Det der erindres er kunstnerne og deres kunstværker, og det vi måske lidt glemmer er Medici familien som faktisk var med til at opføre og starte museet. Museet kan formidles til det affektive princip, som taler til alle sanser og følelser. Museumsgæsten skal tage stilling til om det er etisk eller moralsk, og dette kan ofte udtrykkes igennem et billede, ligesom følelser også kan udtrykkes gennem et billede. Samt kan lyd og lys også være med som et virkemiddel til malerier, da de også spiller en stor indflydelse på opfattelsen som turisterne får når de besøger museet.

Komparativ analyse:

Sammenligner man de to museer, så kan det ses efter de to analyser, at Medici familie har spillet en stor rolle ved både Uffizi-museet og Galilei-museet. De to museer indeholder begge værker som er opfundet/lavet i renæssancen. Geografisk set er museerne begge placeret i det centrale Firenze, og er begge store turistattraktioner. Begge museer har over 1.000.000 besøgende om året. Museerne er begge offentlige og nogle af de største og mest berømte i verden. Udstillingerne på begge museer er alle sammen blevet påvirket på den ene eller den anden måde af Medici familien. Begge museer taler også til folk, som er interesseret i udstillinger fra renæssancen.

Erindringssted

Adresse: Via dei Servi 66R, 40122 Firenze Italien

Erindringsstedets materiale lag:

Vores monument er et springvand, hvor selve figuren vil være englen Gabriel, hvilket henviser til Leonardo Da Vincis perspektivtegning Bebudelsen. Derudover vil Gabriel holde en vægt, hvor en pensel og videnskabsmærket vil være.

Monumentet er lavet af marmor og vil blive placeret ved Leonardo Da Vinci museet. Dette er stedet der skal placeres, da museet og monumentet vil supplere hinanden.

Erindringsstedets symbolske lag:

Monumentet af englen Gabriel, som fremgår på Leonardos perspektivtegning, henviser tilbage til selve perspektivtegningerne og processen i det, da han var i blandt en af de første til at lave nogle overbevisende tegninger/malerier. Foruden henvisningerne til perspektivtegningerne, var Leonardo også videnskabsmand. Han var et af renæssancen største genier. Leonardo var både opfinder, kunstner, ingeniør, skulptør, arkitekt, samt beskæftigede han sig med geometri, anatomi, fysik osv.

Foruden englen Gabriel, vil denne engel holde en vægt, hvorpå en pensel og videnskabsmærket vil ligge. Penslen vil henvise til henholdsvis perspektivtegningen men også generelt kunsten, da Firenze er kendt for sin kunst, og videnskabsmærket henviser til mange af de opdagelser som henholdsvis Galilei og Leonardo gjorde sig.

Erindringsstedet vil ud fra dens genstande, som henviser til kunsten og videnskaben i Firenzes renæssance, blive brugt til at minde folk om de opdagelser der blev gjort der, samt minde dem om hvor store disse opdageler var i forhold til at man i dag stadig bruger f.eks. Galileis faldlov.