Galileo og Teleskopet

Teleskopet blev opfundet i 1608 af hollænderen Hans Lippershey. Kort tid efter opdagede Galileo Galilei denne opfindelse, som han satte sig for at forbedre. Galileo startede med at bygge teleskoper med en convex og en concav linse, hvor han prøvede sig frem til den optimale afstand mellem de to linser så lyset der kom igennem den første linse forkuserede lyset lige hvor den anden linse sad. På denne måde kunne han bygge teleskoper der forstørrede til 3 gange, dog formåede han senere at lave bedre versioner der kunne forstørre hel op til 30 gange. Teleskopets lyssamlingsevne kunne beskrives ved formlen L=D/(d^2) hvor L er lyssamlingsevnen, D er diameteren af den yderste linse, og d er diameteren af øjets pupil. Forstørrelsesfaktoren beregnes ved at dividere størrelsen objektet observeret gennem teleskopet med størrelsen af samme objekt observeret uden teleskopet.

To af Galileos originale teleskoper

Noget af det Galilei så på, var månen. Mange troede at månen, i modsætning til jorden, var jævn og harmonisk. Galileo så, at månen faktisk havde bjerge, som er større end de bjerge man dengang kendte til. Dette var med til at skabe mistilid til det geocentriske verdensbilede. Senere kiggede Galileo på Jupiter og det man troede var stjerner der lå ved siden af Jupiter. Han opdagede at det ikke var stjerner, men måner. Dette var også noget der spillede imod det geocentriske verdensbilede da disse måner gik i baner omkring Jupiter i stedet for jorden. Galileo kiggede også på solen, hvor han opdagede mørke områder på solens overflade (solpletter) som viste at solen heller ikke var jævn og harmonisk. En præst som gennemgik Galileos arbejde, anerkendte hans opdagelser om månen og Jupiter, men benægtede opdagelserne om solpletterne.       

Galileo museum og Uffizi Museum - analyse

Arkitektur Galileo

Galileimuseets bygning har ingen relation til selve Galileiudstillingen. Af virkemidler til formidling af sin udstilling benyttes en tilhørende tekst til hver udstilling, samt interaktive skærme og udstillinger til slut i museet, hvor man blandt andet kan lære noget om faldlovene, som eksempelvis ved Galileis faldrende, og de to verdensbilleder, henholdsvis den geocentriske og heliocentriske.

 (Galileo) Den italienske stat i starten af 1800 tallet. (Uffizi) Medici familien begyndte byggeriet i 1560, færdig 1581  

Arkitektur Uffizi

Uffizierne var lavet specifikt til kunstgalleriet. Der var en tilhørende tekst til hvert kunstværk, med henholdsvis kunstner, årstal og beskrivelse på. Man kan sige, at Uffizierne er et erindringssted i sig selv, netop fordi det blev finansieret af Medici-familien til at indeholde kunstgalleriet. Uffizierne benytter ikke nogen virkemidler til sine udstillinger.

Udstillingens opbygning og genstande

Mange af Galileimuseets udstillinger var genstande som Galilei ikke selv havde opfundet. Ud over nogle af hans egne opfindelser var et par af hans fingre og en af hans tænder også udstillet. Alle genstandene er videnskabelige instrumenter, som tilsammen er med til at fortælle en historie om den videnskab blandt andet Galilei udviklede.

Helten i udstillingen er Galileo Galilei, idet der er stor fokus på ham og hans opfindelser/opdagelser. Der er ingen modpart/skurk, da der kun fokuseres på Galilei og videnskaben. Der er i Galileimuseet fokus på den store historie, det vil sige den naturvidenskabelige udvikling Galileis opdagelser førte til. Naturvidenskaben, der fokuseres på i Galileimuseet, er et internationalt emne, men de opdagelser Galilei har lavet var regionale, idet museet står i området, hvor Galilei levede og gjorde sine opdagelser.

Uffizi-museet er et æstetisk museum, da det er kunstværker vi kigger på. Der er mange muligheder for at stoppe op og ”nyde” den atmosfære den pyntede bygning og kunstværkerne skaber. Ved galileo-museet er størstedelen af museet baseret på det didaktiske princip, da man gør rundt og ser en masse udstillinger hvor der til hver udstilling er tekst vedhæftet, som fortæller hvad udstillingen er. I den sidste del af museet er det det affektive princip. Man for muligheden for at ”lege” med nogle forskellige udstillinger og derved kan man leve sig ind hvordan udstillingerne blev brugt.

Kunstværkerne i Uffizierne var primært katolske kunstmalerier samt romerskinspirerede skulpturer. Udstillingerne blev sorteret efter kunstner, og de fortæller en historie om den stærke katolske tro i området og renæssancen i sig selv, da man kan se skulpturer inspireret af antikkens romere.

Heltene i Uffizierne er kunstnerne, da det er deres kunstværker man hylder, dog er der ingen skurke. Her er der igen fokus på den store historie. Her er det omkring den katolske tro og antikken/renæssancen. Fokus er på det nationale, da det er italienske kunstværker.

I Galileo-museet er historien der bliver fortalt: udviklingen af naturvidenskaben under renæssancen, Galileos kamp med kirken bliver undladt og man fokuserer mere på hans opfindelser og udstyr     

I Uffizi er det en kunstsamling uden nogen videre historie, dog med et stort fokus på katolsk kunst. 

Erindringssted

Et kæmpe spejl-teleskop lavet af messing skal stå på Michelangelo

-pladsen og pege ud over Firenze by. Teleskopet symbolisere først og fremmest Galileos arbejde, da astronomien førte til en af de måske største udfordringer af kirken da den var på sit højeste (det heliocentriske verdensbillede). Teleskopet kan desuden symbolisere et kig ud i fremtiden og videnskaben der følger. Grunden til at teleskopet er et spejl-teleskop i stedet for et linse-teleskop, som var det Galileo fandt på, er at spejlteleskopet er en videreudvikling af Galileos egne teleskoper, så det symbolisere at Galileo efterlod sig en vigtig arv for fremtidens videnskabsfolk.